fbpx

Anbefalinger

Til vores bryllup sidste sommer hyrede vi Jesper som DJ. Jeg skal lige love for, at han skød gang i festen. Fra det sekund brudevalsen stoppede satte Jesper vind i sejlene, så dansegulvet gyngede hele natten! Undervejs blev stemningen peppet yderligere gevaldigt i vejret med den uundgåelige strengeløse elguitar, der kørte på rundtur mellem gæsterne! Vi havde et vidunderligt bryllup – ikke mindst pga. Jespers geniale og gale måde at håndtere dansegulvet og gæsterne på. Og apropos vores gæster – de taler stadig om vores vanvittige og fantastiske DJ! TAK for turen – det bliver et kæmpe ja tak til en anden gang!

VH Michael Eich-Høilund

Vi bruger tit Jesper Givskud ved vores fester herude på restaurant Equi. Jesper formår virkelig at lave en fest. Det er super god musik for alle aldre. Vores varmeste anbefalinger.

VH Claus Hansen, Restaurant Equi.

“Jeg oplever Jesper som en energibombe af godt humør og et stort bidrag til en godt fest med super musik og masser af energi”

VH Claus Daniel Sølyst Mikkelsen

“Bandet “En Lille Pose Støj” fra Odense brugte Jesper Bruun-Givskud til konferencier den 5. oktober 2018. Han skulle binde aftenen sammen til en dobbeltkoncert med En Lille Pose Støj og Sanne Jam. Jesper udviste både før og under arrangementet en indlevende og professionel adfærd. Han satte sig godt ind i stoffet og på charmerende vis, bandt han aftenen sammen med anekdoter og citater. Jesper har udstråling og karisma og indtager scenen med overskud og humor. Vi vil helt klart bruge Jesper igen og giver ham de bedste anbefalinger med på vejen. “

VH Morten / ELPS

“Jeg kender Jesper som en person med god og professionel udstråling, der altid virker veloplagt og engageret, og jeg har haft mulighed for at bruge ham i forskellige sammenhænge. Jeg har haft fornøjelsen af at opleve ham som dj både privat og til offentlige lejligheder, men vi har også brugt ham som id-stemme på koncernens telefonsystemer. I begge sammenhænge har samarbejdet fungeret gnidningsløst og jeg har haft en oplevelse af at mine ønsker til opgaven blev opfyldt til UG.”

VH Christian Nick Mortensen / Koncernchef

Derudover har jeg blandt andet spillet for følgende firmaer: Comwell, Velux, Bladkompagniet, RedOffice, Vandcenter Syd, Føtex, KMD, Coop, ThermoFischer, Beskæftigelsesministeriet og et hav af andre selskaber.

Kontakt mig i dag, hvis du vil være den næste der anbefaler mig…